|  
             Ekstra 
              Bladet: 
            ***** 
              (5 af 6 stjerner) 
            Tredje 
              Bind i Comoll Christensen Og Søndergaards serie om dimensionsdetektiven 
              Clement Skunk Petersen er mindst lige så godt som de to første - 
              ja, måske endda en anelse bedre, og det siger en hel del. Detektiven 
              Clement er gået galt i dimensionerne, og denne gang er han landet 
              i en dimension, hvor aksemagterne vandt anden verdenskrig, og København 
              er blevet delt op mellem de tre sejrherrer, så der findes en japansk, 
              en tysk og en italiensk zone. Historien er både sjov og spændende 
              og spækket med små vittigheder, som viser, at forfatterne kan deres 
              lokal- og verdenshistorie. Det kan denne anmelder jo også, for ellers 
              havde han ikke fået øje på vittighederne, vel? Det er en god tegneserie, 
              der får læseren til at føle sig klog. Jeg synes bare, at der er 
              for længe mellem udgivelserne om dimensionsdetektiven.  
              
            Lektørudtalelse 
              (Dansk 
              Biblioteks Center): 
            Det 
              er længe siden at forrige bind (Den anden præsident, 1993) udkom 
              i denne underfundige og begavede satiriske tegneserie. Hovedpersonen 
              er den danske privatdetektiv Clement Skunk-Petersen, der er i stand 
              til at bevæge sig imellem forskellige parallelverdener. Sammen med 
              to kvindelige bekendte fra to andre alternativverdener er han ankommet 
              til et Danmark, hvor magten efter 2. Verdenskrig er blevet delt 
              mellem de sejrende aksemagter: Nazi-Tyskland, Japan og Italien. 
              Tekstforfatterne Niels Søndergaard og Ole Comoll Christensen har 
              morsomt og begavet forstået at udnytte de muligheder, der ligger 
              i konceptet til at komme med satiriske hentydninger til nutidens 
              Danmark. Det er specielt København, der i dette album danner kulisserne 
              til en forvekslingskomedie i gangsterregie. Ole Comoll Christensens 
              tegninger i fransk/belgisk "new wave-stil" er fantastisk flotte 
              og funktionelle og er af internationalt tilsnit. Det intellektuelle 
              og satiriske niveau samt en del afhuggede hoveder gør, at albummet 
              primært henvender sig til voksne lånere. 
            Vera 
              Jensen  
           | 
           
            | 
            | 
            | 
           
           
             Strip! 
               (tidsskrift om tegneserier): 
            (4 
              af 5 talebobler) 
            Det 
              er otte år siden Dimensionsdetektven 2 udkom. Nu kommer så 3eren, 
              og der er uundgåeligt sket ting og sager. Ole Comoll Christensen 
              har udgivet et par undergrundsalbum i mellemtiden, og hans tegnestil 
              er, især i persontegningen, løs og ganske langt fra den meget kontrollerede 
              streg i "Den anden præsident" (ja, titlerne i serien spiller bevidst 
              på kronologien). Om det er en fordel eller en ulempe skal jeg ikke 
              begive mig ud i en bedømmelse af her, for begge dele fungerer glimrende. 
              Men sammenligner man de to album får man fornemmelsen af, at en 
              ny tegner har taget over. Og så kan man jo håbe på at det er én, 
              der kan være medvirkende til at sætte udgivelsesfrekvensen for denne 
              glimrende serie lidt i vejret.  
              
            Historien 
              finder denne gang sted i en dimension, hvor aksemagterne vandt Anden 
              Verdenskrig og efterfølgende delte København imellem sig. Japanerne 
              har således den indre by fra Storkespringvandet og op forbi Tivoli, 
              mens italienerne har Christianshavn og Amager. Tyskerne residerer 
              på Christiansborg, med en rytterstatue af Hitler på slotspladsen. 
              
            Provinsboer 
              der ikke kender København lades i stikken, hvilket er lidt er synd, 
              da de meget gennemførte beskrivelser af byen i de forskellige udgaver 
              afgjort er en af seriens største forcer. Men Niels Søndergaards 
              spændende og originalt tænkte historier trækker bestemt også op. 
              Lad så gå med at hvert album tilsyneladende skal starte med et resumé 
              af den lidt specielle situation, vore hovedpersoner Clement Skunk-Petersen 
              og hans to følgesvende Pippi og Pippi (fra hver sin dimension) befinder 
              sig i. De kan nemlig ikke komme hjem til deres egne dimensioner 
              og opsøger hver gang deres lokale alter egoer, som hver gang hjælper 
              dem.  
             
            Geek 
              Culture: 
            **** 
              (4 af 6 stjerner) 
            Se 
              anmeldelsen her 
             | 
           
            | 
           
           
               
            Denne 
              gang er det nu så som så med hjælpen. Den lokale Clement sender 
              uden videre forklaring vores egen Clement og Pippi til en fødselsdagsfest, 
              så han selv får fred til at lægge an på den anden Pippi. Da fødselsdagsgaven 
              indeholder en bombe, og modtageren er den lokale godfather, er der 
              lagt i kakkelovnen til en række hæsblæsende jagter gennem et meget 
              eksotisk København, hvor mafiosi på vespaer afløses af samuraier 
              på rulleskøjter. Historiens klimaks finder sted på det kongelige 
              teater, for undervejs viser det sig, at den lokale Clement minsandten 
              er operasanger. Den finurlige historie udvikler sig som et klassisk 
              gangsteropgør mellem de lokale afdelinger af mafiaen og yakuzaen, 
              med tyskerne på sidelinjen og en vaskeægte ronin som joker. Men 
              uanset hvor indviklet intrigen bliver, taber Niels Søndergaard aldrig 
              tråden. Alt i dette album er gennemarbejdet til mindste detalje, 
              og "Det tredje øje" er faktisk lige så god ved anden gennemlæsning, 
              da man her kan nyde de mange detaljer, både i historien og tegningerne. 
              Denne lille perle kan anbefales varmt, på linje med de øvrige album 
              i serien. Til slut en lille bøn til de herrer Christensen og Søndergaard: 
              Lad os nu ikke vente otte år på det næste album. Capiche?  
            Lasse 
              Holm  
            
            
              
              
              
           |